Om Forbundet

Serviceforbundet blev stiftet den 8. oktober 1911 og har i mere end 100 år kæmpet for vores medlemmers rettigheder og gode lønforhold på arbejdsmarkedet.

Under navnet Serviceforbundet samler vi servicefagene i et samlet og stærkt forbund. Vi repræsenterer elleve forskellige landssammenslutninger med vidt forskellige faggrupper indenfor servicefagene. Vores landssammenslutninger er tæt på vores medlemmer med stærk lokalforankring ude på arbejdspladserne gennem vores tillidsrepræsentanter. Står du med et spørgsmål, eller oplever du problemer i dit arbejdsliv, står vi klar med hurtig og kvalificeret rådgivning.

Serviceforbundet støtter landssammenslutningerne i faglige sager og overenskomstforhandlinger. Vi hjælper med indmeldelser, kontingent, administration, økonomi og IT. Ved at samle så mange landssammenslutninger i et fællesforbund, får vi mulighed for at tilbyde unikke medlemstilbud som fx socialrådgivning.

Tanken bag Serviceforbundet er, at gennem samarbejde bliver omkostningerne mindre. Forbundet giver os en stærkere platform til at kæmpe for vores medlemmers interesser. Samarbejdet gør, at vores landssammenslutninger kan fokusere på det, de er bedst til – at kæmpe for vores medlemmers rettigheder.

Serviceforbundet og landssammenslutningerne repræsenterer over 18.000 betalende medlemmer.


Vigtige Nyheder

Gør en forskel for en flygtning og den danske model

FIU-Ligestilling inviterer til en hyggelig aften, hvor du som tillidsvalgt/medlem af et LO-forbund kan høre mere om den nye mentorordning ”Gør en...

Læs mere her